Note: Ved at klikke på billederne bliver i ført videre til den side jeg har uploaded dem til/
Clicking on the pictures will direct you to the homepage I have uploaded them to.Torsdag: Vi brugte meget af dagen på at lægge fliser til Bruce & Petas terrasse. Omkring middagstid ankom ca. 300 får som Bruce havde købt en uge forinden, med lastbil. Efter de var blevet afleveret kørte vi til Jerramungup efter skæreskiver så vi kunne rette de sidste, genstridige fliser til, og for at Helle kunne aflevere nummerpladerne til sin bil.
Fredag: Vi startede med at øremærke de får vi havde fået dagen før, hvilket tog hele formiddagen. Det foregik ved at ca. 40-50 får ad gangen blev gennet ind i en smal indhegning, som så blev lukket i begge ender. Derefter var det bare at starte fra en ende af, og fortsætte til vi var færdige. Selve mærkerne er af plastic, og sættes i med en speciel tang.
Til middag kom Bruces forældre på besøg, hvorfor der var varm mad på bordet. Efter middag kørte vi til Killara for at klargøre en harve til at lave brandbælter på markerne. et viste sig at være en længere process, da der skulle skiftes en hydraulikcylinder og harven i øvrigt var for bred. Mens Bjarke ordnede cylinderen, afmonterede Helle og jeg de overflødige "vinger" på harven, noget som ikke blev lettere af at boltene og møtrikkerne der holdt sammen på dem de fleste steder var rustet fast.
Lørdag: Jeg stod tidligt op, i betragtning af at det var weekend, for at køre de ca. 200 km. til Albany. Alene. Det var dog ikke noget problem, da vejen gik lige derned, og den lange tur i venstre vejbane gik også fint. Lidt mere spændende var det i selve Albany, men jeg fandt et sted at parkere og gik så på jagt efter de ting jeg nu manglede. Jeg fik også hvad jeg ville have. Tøj, bøger en cd og et digitalkamera.
På vej hjem opførte bilen sig lidt sært. Vinduesviskere, elruder og blæsere virkede ikke, før jeg et sted på halvvejen fik stoppet og startet igen. I min eufori (det var en ret lummer dag, og jeg havde lige kørt ca. 100 km. med lukkede ruder og uden ventilation) åbnede jeg min siderude helt, men da det blev for koldt ville den ikke rulle hele vejen op igen.
Hjemme var hverken Bjarke og Helle eller Bruce og Peta hjemme, så det var ikke før om aftenen, da Bruce og Peta var kommet hjem, at jeg fik fortalt hvad man skulle gøre for at få bilen til at makke ret.

Søndag: Stille dag. Jeg brugte mest tiden på at læse i en af mine nyerhvervede bøger. Faktisk er jeg bange for at jeg (endnu engang) har solgt min sjæl til en forfatter; jeg er begyndt på bind 1 af The Wheel of Time-sagaen af Robert Jordan. Det er en massiv fantasy-følgeton på indtil vidre 12 publicerede bind (og med 2 ufærdige), hvor ingen af dem er på mindre end 700 sider. Jeg er allerede halvvejs i første bind, og er nok nødt til at gøre dem alle færdige, med tiden. Og bedst som jeg var kommet ud af mit Terry Pratchett-misbrug...
Mandag: Jeg startede med at køre vand fra en dam tæt ved huset til en af tankene her, så vi havde noget at bade i (og så toiletterne kan skylle ud, ikke mindst). På min anden tur, da jeg skulle tilbage ville den famøse Versatile-traktor (som Bruce så pænt er begyndt at kalde Eriks traktor) dog ikke starte. Batterierne var endnu en gang brændt af. Nu er det store spørgsmål så bare hvorfor.

Opsummering for dovne/travle læsere: Ingen. Jeg er selv for doven til at lave den, så i må undvære denne gang. Alternativt kan i læse det ovenstående.
~*~
Englsih for the danish impared:
Thursday: We spent a lot of the day laying bricks for Bruce and Peta's porch. At noon about 300 sheep, which Bruce had bought the previous week arrived bytruck. After they had been dropped off, we drove to Jerramungup after cutting discs so we could fit the last, uncooperative tiles, and so that Helle could turn in the license plates for her car.
Friday: We started the day by eartagging the sheep we had delievered the day before, which took until noon. It was done hy herding approximately 40-50 sheepat a time into a narrow fencing (about two sheep wide), which then was closed in both ends. Then we just had to start from an end and continue until we were done. The tags themselves are made of plastic and is put in with some special tongs.
Bruce's parents came to visit us for lunch, so we had a hot meal for once (not that we usually don't get hot meals. We just don't have it for lunch). After lunch we drove down to Killara to ready a scarifier so we would be able to createsome fire lanes(lanes of dirt to stop the fire from spreading) on the fields. It turned out to be more difficult that first assumed, as we had to change ahydraulic cylinder in the scarifier, which also was a bit too wide. So as Bjarke changed the cylinder, Helle and I disconnected the superfluous "wings" on the scarifier, something that was not made easier with most of the bolts and nuts that held the sides in place, were rusted fast.
Saturday: I was up early, considering it was weekend, to drive the approximately 200 kilometres to Albany. Alone. It was not much of a problem, though, asthe road went straight down there, and the long ride in the left side of the road went well as well. It was abit more exciting in Albany, but I was able to find a place to park the car, upon which I went hunting for the things I needed. I got what I wanted too. Clothes, books a cd and a digital camera.
On the way home the car did act a bit strange. Whipers, electric windows and fans did not work, until I somewhere about half way home stopped the car and turned it on again. Euforic as I was (I had just droven about 100 kilometres with closed windows and no fans), I opened the driver side window as much as it could, but when it got too cold, it would not go all the way down.
Back home, neither Bjarke, Helle, Bruce or Peta were home, so it was not until evening, when Bruce and Peta did come home, that I had explained to me what to do to make the car act as I wanted it to.
Sunday: Quiet day. I spent most of the time reading in one om my newly aquired books. In fact, I am afraid that I (once again) as sold my soul to an author; I have begun reading volume 1 of The Wheel of Time-saga by Robert Jordan. It is a massive fantasy series on 12 published volumes so far (and with 2 in the making), where none of them is on less than 700 pages. I am already halfway through the first volume, and I probably have to finsh them all, eventually. And here I thought I was over my Terry Pratchett addiction...
Monday: I started the day by driving water from a dam close to the house to one of the tanks here, so we would have something to bathe in (and so the toilets can flush, no less). On my second run, when I was to return, the infamous Versatile tractor(which kindly Bruce has started calling Erik's tractor) would not start. The batteries were once again fried. The big question now is why.
After lunch I cleaned the back of the John Deere, whereafter I went to scarify fire lanes on some of the paddocks on th enewly leased land.
Summary for lazy/busy readers: None. I am too lazy myself to write it, so you will have to do without this time. Alternatively, you can read the above.
/EMO